På dette hold bygger vi et solidt fundament, ligesom når man bygger huse. Fundamentet er vigtigt og det er hele grundstenen for resten af huset og i dette tilfælde hvalpen og derfor har vi fokus på at skabe en god relation mellem hvalp og ejer ved hjælp af tillid, kommunikation og samarbejde.
Forståelse og viden kombineret med hygge og plads til sjov er sådan, som vi synes et hvalpehold bør være og hvor alle er velkomne.
Vores hvalpehold er derfor sammensat på en helt speciel måde, hvor I får lige netop det I har brug for og dermed muligheden for at få den absolut bedste start med jeres hvalp.
På dette hold er der ikke teori aften, fordi vi gerne vil gøre det nemt og overskueligt og man kan ofte alligevel ikke huske halvdelen, når man kommer hjem fra sådan en aften. Derfor får I teorien på vores hvalpehold i form af korte videoer, som I altid kan gense ved behov og vi gennemgår også teorien på banen, i korte sessioner.
Hos os har vi desuden stor fokus på Dog Parkour, herunder fitness, kropskontrol og balance. Dette har vi derfor selvfølgelig med på dette hold samt det næste hold Pawfect Puppy – Level 2, da det giver en stærk og sund hund og det booster deres selvværd og selvtillid og risikoen for skader, uforudsete dyrlægeregninger samt uønsket adfærd mindskes = win win!
Vi har også stor fokus på Frivillig Håndtering og det er en del af den måde, vi arbejder på med hundene her på stedet.
Copyright © 2024 Pawfect Dog