Pawfect Dog
Løvsangervej 27
4671 Strøby
info@pawfectdog.dk
CVR: 43374648
Alle priser er i danske kroner og inkl. moms.
Det er muligt at betale med Visa, Visa Electron, MasterCard og Maestro.
Pawfect Dog har ikke mulighed for at se jeres kort oplysninger, da de beskyttes ved at være krypterede. Dette foregår gennem NETS og det er kun dem og jer, som har adgang til kortoplysningerne.
Når du køber noget hos Pawfect Dog, foregår det på følgende måde:
Der ydes 14 dages fortrydelsesret og hvis man ønsker at gøre brug af dette, skal det meldes skriftligt til Pawfect Dog på info@pawfectdog.dk. Hvis der er 7 dage eller mindre til træning, hjemmebesøg, kursus eller foredrag, frafalder fortrydelsesretten. Der gives ikke penge retur for tilmelding til allerede afholdte hold/enetimer, kurser eller foredrag.
Ved køb af digitalt indhold, såsom online kurser og webinarer, gælder fortrydelsesretten ikke og de refunderes ikke, da man får adgang med det samme.
Vi tager forbehold for udsolgte varer/hold, taste- og stavefejl samt eventuelle prisændringer.
Ved booking af enetimer og adfærdsenetimer bedes du være opmærksom på, at afbud skal meldes skriftligt på mail info@pawfectdog.dk senest 24 timer før enetimens start. Såfremt du har booket tid mandag, skal der gives skriftligt svar på mail info@pawfectdog.dk senest om fredagen. Ved udeblivelse eller for sent afbud, refunderes betalingen ikke og enetimen kan ikke om bookes, da tiden er afsat til dig og ikke kan gives videre til en anden.
Afbud til holdtræning skal altid meldes på mail, info@pawfectdog.dk. Fælles for alle former for træning, hjemmebesøg m.m. gælder, at det kun er afbud på mail der er gældende. Afbud på messenger, sms, Facebook, Instagram m.m. modtages ikke og vil blive set som manglende afbud.
Deltagelse i træning og hundeleg sker på eget ansvar og vi kan ikke drages til ansvar for eventuelle skader eller lignende.
Vi gør opmærksom på, at vores hundetræningshold, ved ekstraordinært behov, kan øges til max 9 hunde per hold.
På tematræninger, events og andre udvalgte hold/kurser, kan antallet af hunde være mere end 8, såfremt det vurderes egnet på det givne hold/kursus.
Ved booking af enetime til halv pris i forbindelse med Pawfect Puppy – Level 2, skal man booke Pawfect Puppy – Level 2 senest 14 dage efter køb af enetime. Overholdes dette ikke, vil I blive opkrævet en faktura på det resterende beløb svarende til fuldpris for en enetime samt et administrationsgebyr på 200 kr.
Smitsomme og syge hunde må ikke deltage i træning. Hvis hunden er i behandling og dyrlægen har vurderet, at hunden ikke smitter, kan der i nogle tilfælde gives tilladelse til at komme til træning. Dette skal dog aftaltes på forhånd (senest 24 timer før træningens start) på mail info@pawfectdog.dk. Dette gælder også enetimer og adfærdsenetimer.
Betaling for hjemmebesøg sker altid på forhånd og efter køb skal klienten sende en mail til info@pawfectdog.dk med henblik på at aftale dato.
For at hjemmebesøget kan finde sted, skal spørgeskemaet være udfyldt indenfor 2 hverdage fra mail er sendt med link til udfyldelse eller senest 2 hverdage før hjemmebesøget finder sted. Såfremt ovenstående krav ikke er opfyldt, har Pawfect Dog ret til at udskyde hjemmebesøget til en ny dato.
Opfølgningsbesøg skal være afholdt senest 8 uger efter hjemmebesøget har fundet sted. Såfremt dette ikke overholdes af klienten, ved fx at aflyse, udskyde opfølgningsbesøg eller mangel på kommunikation på mail info@pawfectdog.dk, frafalder retten til opfølgningsbesøget og forløbet ses som afsluttet efter de 8 uger fra hjemmebesøgs datoen.
Deltagelse i hundeleg sker på eget ansvar og vi kan ikke drages til ansvar for eventuelle skader eller lignende.
Legestuerne er for hunde, der er gode til at omgås andre hunde og det er vigtigt at hundene på generel basis, har et optimalt lavt stress niveau. Såfremt din hund ligger i øget stress niveau, fx pga. gentagne stresslege, herunder boldkast, trækkeleg og brydeleg, vil instruktøren vurdere om det er forsvarligt for din hund at deltage i leg. I værste fald kan du risikere at din hund ikke kan lege med de andre hunde og det er derfor vigtigt, at man følger anbefalingerne og har fokus på god hensigtsmæssig aktivering i hverdagen.
Hundelegestuerne er med fokus på at opnå gode, positive oplevelser hos din hund og instruktøren kan dermed også vurdere det mest optimalt at dele hundene i et eller flere legehold.
Ved storm og orkan vil legestuerne blive aflyst og I vil få refunderet jeres betaling.
Hvalpe skal være vaccineret minimum 1. gang. Snak evt. med din dyrlæge ved tvivl.
Alle andre hunde skal være vaccineret indenfor de seneste 3 år, og de skal have hundeansvarsforsikring, som dækker hundetræning.
Pawfect Dog kan til enhver tid kræve, at se dokumentation på forsikring og vaccinationer.
Hunde med smitsomme sygdomme eller ejere, der har smitsomme sygdomme, må ikke være til stede under træning, da vi gerne vil passe bedst muligt på jer alle sammen samt vores team.
Tæver i løbetid skal altid meddeles til instruktøren inden træning, så tidligt som muligt. Besked kan gives på vores e-mail info@pawfectdog.dk eller fysisk til instruktøren, når træningen starter
Det er stadig muligt at deltage i træningen, men med forbehold og instruktørens anvisninger skal altid følges af hensyn til alle på holdet samt dig og din hund.
Tæver i løbetid deltager dog ikke i fri leg, såfremt dette er en mulighed på holdet.
Såfremt træningen foregår indendørs i hal, skal hunden være iført løbetids bukser.
Træningen foregår både indendørs og udendørs og gennemføres så vidt muligt altid uanset vejret. Hvis pawfectdog.dk af en uforudset årsag ikke kan gennemføre en eller flere træningsgange, ydes der ikke erstatning for det tabte økonomisk. Eksempler på årsager kan fx være, men er ikke begrænset til, naturkatastrofer, tordenvejr, skader på personale, is på træningsbanen og andre naturlige hændelser, samt mere alvorlig sygdom hos instruktøren. Vi vil dog altid gøre vores bedste for, at yde refusion og dette vil være i form af erstatningstimer eller ved at indkalde hjælpeinstruktører, hvis muligt.
Såfremt der ydes erstatningstimer på et andet tilsvarende hold, skal disse være afholdt indenfor den træningsperiode, som det givne hold løber over. Dvs. at hvis fx Dog Parkour holdet har en træningsperiode der hedder 10 marts – 17 maj 2026, så skal kursistens erstatningstimer være afholdt indenfor denne periode. Det er kursistens ansvar at finde et tilsvarende hold, som de ønsker at deltage på indenfor denne periode og alle nuværende hold kan ses på hjemmesiden. Kursisten kan desuden først deltage på det ønskede hold, når der er sendt en mail på info@pawfectdog.dk og denne mail er besvaret med en bekræftelse på, at det er ok. Erstatningstimer kan ikke bruges udenfor det givne holds træningsperiode.
Copyright © 2024 Pawfect Dog