Jeg er simpelthen så glad for, at jeg er støt på Sabina. Hun er et utrolig empatisk menneske der virkelig brænder for arbejdet med hundene!🐶 Vi har både fået passet hund hos Sabina, haft ene time og går på hendes dog parkour hold, og det hele er bare så gennemført. Alt fra hundens søvn til det rigtige foder kommer der styr på. Det er ikke kun træning men hunden som helhed der er fokus på, og kun med positiv forstærkning. Og selvom min hund snart runder 12 år, har jeg i træning ved Sabina set en helt ny side af ham. Jeg kan varmt anbefale Sabina, for hun er et virkelig kompetent hundemenneske.☺️
Louise Fige - Jack Russel, Milo
Hundepasning
De to ting, der kendetegner Sabina mest er, at hun er vidensbegærlig og enormt empatisk. Disse egenskaber giver en instruktør (og snart en specialist) på højt niveau. Hos Sabina vil du ikke komme til at føle dig forkert. Du vil tværtimod altid møde forståelse og en vilje og kompetence til at følge dig godt i mål! Og!! Skal jeg have passet mine hunde, så er Sabinas hundepasning mit førstevalg 🐶🐾🥰 Mine varmeste anbefalinger til et af de varmeste mennesker jeg til dato har mødt! Jeg hepper på Sabina og på alle som hun tager under sine trygge vinger ❤️.
Camilla Fjeldsø - FT Golden (Fly) og Cocker Spaniel (Halo)
Hundepasning

Pawfect Hundepasning

Tryg og kompetent hundepasning i fantastiske omgivelser!

Hos Pawfect Dog tilbyder vi privat hundepasning i vores eget hjem, hvor du trygt kan slappe af imens din hund er hos os.
Vi passer på din hund, som var det vores egen og vi sætter os grundigt ind i den enkelte hund og dens behov, herunder race, allergier m.m. Hundene bor sammen med os og er en del af vores dagligdag og de bliver ikke efterladt alene hjemme. 

Vi holder til på Sjælland ved Køge og bor i hus på landet med en dejlig skøn have, som hundene kan hygge sig i. Derudover bor vi lige ned til skov og strand og beliggenheden er derfor i top! Under pasningen tilbyder vi også træning mod et ekstra gebyr, så hvis I ønsker at få en velstimuleret og trænet hund med hjem, har I alletiders mulighed her!

Vi har selv en delehund, Ruth, som er en mini aussie. Hundepasning vil som udgangspunkt, på nuværende tidspunkt, kun være muligt, når Ruth ikke er hos os, men det bliver muligvis også muligt senere hen, at passe hund/hunde, samtidig med at Ruth er her. For at være 100% sikker på, at hundene kan sammen og at det bliver en succes, skal nye pasningshunde derfor altid mødes med Ruth først, såfremt pasningen finder sted, mens Ruth er hjemme hos os. 

Nedenfor kan ses billeder og korte racebeskrivelser af en masse skønne hunde. Der vil løbende blive tilføjet flere og findes din race ikke, så tøv endelig ikke med at kontakte os! 
Vi har masser af baggrundsviden og erfaring, så du kan du trygt efterlade din hund hos os.

Need to know

  • Hunden skal være vaccineret indenfor de sidste 3 år
  • Hunden skal have udvidet ansvarsforsikring hvis der ønskes træning under pasning
  • Hunden må ikke være syg under pasning og sygdom skal altid meddeles 
  • Nye hunde i pasning skal altid mødes med Ruth først, såfremt pasningen finder sted, mens Ruth er hos os
  • Ved nye hunde og ønske om længere varende pasning, skal der altid først bookes en prøvepasning med overnatning 
  • Faste pasningshunde har førsteret på højsæsoner 
  • Vores retningslinjer skal følges til enhver tid
  • Pasning betales altid før pasningen ved booking  
  • Ejer står for alle udgifter såsom mad, snacks, dyrlæge osv.
  • Det er et krav at hunden bærer sele på gåture ved pasning. 
  • Pasningen er kun for hunde, der går til træning hos Pawfect Dog

Sådan bookes hundepasning

Ved ønske om hundepasning, bedes I sende os en mail på: info@pawfectdog.dk eller kontakte os via vores Facebook side ved at trykke på knappen “Book Hundepasning”. 

I bedes oplyse hundens navn, alder, køn og race samt hvornår I ønsker pasning og evt. hvor I er fra. Hvis I har en hanhund, så bedes I også oplyse om han er intakt eller kastreret. 

Priser

  • 1 Hund pr. dag (max 8 timers pasning): 400 kr. 
  • 2 Hunde pr. dag (max 8 timers pasning): 600 kr. 
  • 1 Hund pr. døgn: 500 kr.
  • 2 Hunde pr. døgn: 700 kr. 
  • Tillæg for den 3. Hund eller flere: 200 kr. pr. hund
  • Tillæg for træning under pasning: 150 kr. pr. dag
  • Første pasningsmøde/match møde: 150 kr. 
  • Mulighed for rabat ved længere varende pasning samt ved fast pasning
  • OBS: Hvalpe under 6 måneder har et helt andet behov og har brug for mere og prisen er derfor x2 (fx 8 timers pasning = 800 kr.) 

Pawfect Hundeleksikon

Dansk Svensk Gårdhund

En gårdhund er en allround ”gårdarbejder”, og den er gennem tiden blevet kaldt for ”den fattige bondes hjælper”. 

Det er en intelligent og meget aktiv hund, som elsker, at der hele tiden sker noget, men på trods af det, er de også rolige hyggehunde indenfor hvis stimuleret hensigtsmæssigt korrekt. 

En gårdhund er både i stand til at arbejde selvstændigt samt i samarbejde med mennesker. Gårdhunden er også en fysisk stærk og hurtig hund, der ydermere er meget udholdende.

West Highland White Terrier

En West Highland White Terrier, også kendt som “Westie” er en grav- og rottehund, der oprindeligt blev brugt til at bekæmpe skadedyr på gårdene.

Det er en race som både er i stand til at arbejde selvstændigt og i samarbejde med mennesker. De er ekstremt modige, udholdende og opmærksomme på sine omgivelser.

De har et livligt og aktivt temperament, er ekstremt gode problemløsere og de har meget let til gøen. De vil gerne snuse til alt, kan have tendens til ressource forsvar og har følsomme forpoter.

Beagle

En beagle er en meget gammel jagthunde race som blev brugt til at forfølge spor efter klovvildt, harer eller rovvildt med deres stakato-gøen. 

Det er hunde som har en meget stor jagt interesse, en ekstremt god snude og de elsker derfor at snuse i jorden. 

En beagle har et roligt temperament og er både selvstændige og samarbejdsvillige. 
Racen er desuden meget sociale, har brug for meget fysisk motion og de er vedholdende (ofte kendt som stædighed). 

Jeg har fået Alba passet hos Sabina. Det var fantastisk at se Alba både være super begejstret men også at hun heller ikke ville med hjem 😊 Ud over det, havde jeg udfordringer med at få selen på Alba, når vi skulle ud og gå tur. Denne udfordring (store opgave for mig), løste Sabina på weekend visit. Alba glæder sig allerede til næste besøg. Kan klart anbefales!
Michael Markussen - Blanding, Alba
Hundepasning
Kan varmt anbefale Sabina til pasning og træning af hunde, kunne mærke på min Beagle han havde haft det så godt, og var bl.a. blevet meget bedre til indkald. Så virkelig en super oplevelse, det er helt sikkert ikke sidste gang jeg får passet.
Kasper Krogh - Blanding, Carlo
Hundepasning