Dog Parkour - Level 1

Hvad er Dog Parkour

Dog Parkour er ifølge os den bedste og fedeste træningsform. Det er leg på den fede måde! Det er så givende på så mange måder og vi vil derfor klart anbefale denne form for træning. Derudover er det også en sjov træningsform, for både hund og ejer og det styrker jeres relation og samarbejde. 
Det er fysisk og mental træning, hvilket er meget vigtig træning for vores hunde, da det holder dem i topform og derved mindsker man risikoen for skader og skavanker samt det styrker deres selvværd og selvtillid og man mindsker muligheden for uønsket adfærd, da hundene får trænet det mentale også. 

Dog Parkour går ud på, at man bruger sine omgivelser til at komme fra A til B, oftest hurtigst muligt, men hos os prioriterer vi altid sikkerhed højere, da det hos os er forebyggende træning og vi ønsker at styrke hundene og undgå skader.

Ligesom hos os mennesker, så er det vigtigt at holde sin krop og sanser i form. Som barn, kravlede man ofte nemt rundt på alt muligt og begav sig let igennem en legeplads eller forhindringsbane. Som voksen vil flere af os dog nok have svært ved at gennemføre sådan en bane medmindre man fx træner OCR (Obstacle Course Racing). Det vil være udfordrende, fordi vi ofte ikke har holdt vores sanser og form ved lige og dermed øges b.la. risikoen for skader i kroppen og det samme gælder for vores hunde. På Dog Parkour holdet vil vi fokusere på, at vedligeholde form og sanser og evt. få det tilbage i vores hunde, så vi opnår en stærk og sund hund og hermed en masse fordele samtidig med at vi har en fest! 

Fordele

Der er utrolig mange fordele ved Dog Parkour og man kan opnå en forbedring indenfor mange områder, såsom:

  • Kropskontrol
  • Selvtillid
  • Selvværd
  • Balance
  • Impulskontrol
  • Smidighed
  • Sjovere gåture
  • Hurtigere reaktionsevne
  • Mindre risiko for skader
  • Kreativ og mentalt træt hund
  • Bedre relation og samarbejde
  • Reducering af uønsket adfærd
  • Mindre risiko for uforudsete dyrlægeregninger 

Den vigtige viden

Viden og ikke mindst forståelsen er meget vigtig, når man dyrker Dog Parkour. Derfor vil vi på dette hold gennemgå teorien på banen samt I vil også få det tilsendt i form af korte videoer. Vi gør det på denne måde, fordi vi gerne vil gøre det nemt og overskueligt og ofte kan man alligevel ikke huske halvdelen, når man kommer hjem fra en teori aften og det er rart at kunne gense ved behov. Vi vil blandt andet snakke om muskelhukommelse, proprioception, sikkerhed, opvarmning og meget mere..   

Vi har også stor fokus på Frivillig Håndtering her på stedet og det er en del af den måde, vi arbejder på med hundene. Dette gælder især også ved Dog Parkour, så vi ikke overskrider deres grænser samt håndteringen af hunden er meget vigtig ved Dog Parkour. 

Sele vs Halsbånd

Vi anbefaler altid, at man bruger en sele (H-sele eller Y-sele) ved Dog Parkour og det er desuden et krav hos os, da et halsbånd kan være livsfarligt! Hvis hunden fx snubler eller får overbalance, så er det mest sikkert, at kunne holde fast i en sele.
En H-sele er den type sele, der sidder bedst ergonomisk på hunden og der er desuden stor forskel på seler. En sele er nemlig ikke bare en sele. Nogle seler giver desværre ikke hunden fri bevægelighed, som en H-sele gør. 

For at gøre det nemt, har vi nedenfor samlet vores top 3 over gode seler, som vi anbefaler:

  • Haqihana sele
  • Ruffwear Front Range sele
  • Dog Copenhagen Comfort Walk Air eller Pro sele 

Need to know

  • Dog Parkour er hos os forebyggende træning
  • Det er for raske hunde uden kendte skader
  • Det er også for hvalpe, ældre hunde samt sportshunde, da træningen tilpasses den enkelte
  • Dog Parkour – Level 1 er et begynder hold
  • Det erstatter IKKE hvalpetræning såsom vores Pawfect Puppy hold
  • Hunden skal bære en god kropssele (H-sele eller Y-sele)
  • Brug normal line, evt. lidt længere line/sporline (Ingen flexline)
  • Opvarmning sker hver gang og vi slutter af med massage hvis muligt
  • Vi anbefaler desuden, at I har en sygeforsikring, da hunden kan risikere at komme til skade/lande forkert, ligesom vi mennesker har en ulykkesforsikring for at passe på os selv
  • Vi anbefaler også, at man får sin hund tjekket mindst 1 gang årligt ved en hundekiropraktor

Januar

kr. 1200
  • 13:15 - 14:15
  • 12 Januar til 09 Marts
    12.01.2025
    19.01.2025
    02.02.2025
    09.02.2025
    16.02.2025
    23.02.2025
    02.03.2025
    09.03.2025
  • Træningsbanen - Udendørs
  • Ejlstrupvej 120B, 4100 Ringsted

Marts

kr. 1200
  • 13:15 - 14:15
  • 16 Marts til 01 Juni
    16.03.2025
    23.03.2025
    06.04.2025
    27.04.2025
    04.05.2025
    18.05.2025
    25.05.2025
    01.06.2025
  • Træningsbanen - Udendørs
  • Ejlstrupvej 120B, 4100 Ringsted

April

kr. 1200
  • 17:30 - 18:30
  • 22 April til 10 Juni
    22.04.2025
    29.04.2025
    06.05.2025
    13.05.2025
    20.05.2025
    27.05.2025
    03.06.2025
    10.06.2025
  • Træningsbanen - Udendørs
  • Ejlstrupvej 120B, 4100 Ringsted